Eksamen

Er der andet end piller, der virker mod eksamensangst?

Det spørgsmål får jeg ind imellem og jeg kan heldigvis fortælle alle studerende, at der er meget andet end piller, der hjælper mod eksamensangst.

Men spørgsmålet er jo super relevant, da tusindvis af unge mennesker skal til en eller anden eksamen flere gange om året, hvis de vel og mærke er universitetsstuderende.

At blive nervøs og mærke nervøsitet før en eksamen er på ingen måde mærkeligt. Du er alene, om at forsvare det du kan – en meget mere udsat position end en du er vant til fra din dagligdag. Det kan opleves som en stor udfordring, uanset om du er studerende, musiker, eller funktionær. Vi er alle i samme båd, når vi skal præstere foran andre.

Utrygheden viser sig kropsligt, fordi kroppen gør sig klar til at yde en ekstra indsats. Men hvordan lærer man at acceptere den kropslige fornemmelse af kaos, så nervøsiteten ikke nødvendigvis bliver til eksamensangst?

Hver gang jeg skal performe, uanset om det er en koncert eller et foredrag, oplever jeg selv nervøsitet. Den kan opleves på mange måder og du genkender måske følgende:

  • Den gode sitrende fornemmelse af at være klar til at aflevere det forberedte
  • Den stressede fornemmelse af, at du skulle have gjort endnu mere for at være velforberedt
  • Angsten for at du ikke vil kunne leve op til egne forventninger
  • Bekymringen om, hvordan det du leverer bliver modtaget
  • Glæden over at skulle vise hvad du kan – så du kan komme videre!

Regn altid med, at nervøsiteten viser sig på en eller anden måde!

Min erfaring er, at det er en stor hjælp at acceptere, at nervøsiteten altid viser sit ansigt, når der er noget på spil.  Enten i ugerne op til, dagen før, på selve dagen, i minutterne før du går ind gennem døren, når du får øje på censorerne eller undervejs i forløbet. Din krop forsøger bare at beskytte dig mod eventuelle farer. Men tillad ikke stress og angst at ødelægge dit selvværd og din selvtillid.

Forvent altid at blive nervøs og forbered dig mentalt ved hjælp af visualisering og vejrtrækning samt god gammeldags struktureret forberedelse. Det er en effektive brobygning mellem forberedelse og præstation.

  • Visualisering, fordi du ved hjælp af tanker og billeder kan vælge at se dig selv lave en god præstation igen og igen.
  • Vejrtrækning, fordi det øjeblikkeligt er en effektiv måde at dæmpe stress, angst og nervøsitetssymptomer på.
  • Faglig forberedelse, fordi du så hele tiden kan berolige dig selv med, at du er på vej imod målet.
  • Gåture og anden motion, hvor du får frisk luft og fordøjer det stof du forbereder dig på. Det kan gøre underværker at forlade forberedelserne og mærke kroppen på en gåtur.

Overvejer du at gå til lægen for at få betablokkere før din eksamen, så vil jeg klart anbefale, at du i stedet prøver at arbejde med dit åndedræt, den direkte vej til at berolige dit sind. Med åndedrættet trækker du på dine egne ressourcer og du har det med dig 24-7.

Guidet visualisering!

“Forestil dig, at du liger på en varm strand. Mærk sandet løbe gennem fingrene, solen der varmer kroppen, duften af det salte vand og tang, lyden af bølgerne og fuglene. Mærk hvordan din krop slapper af og din vejrtrækning bliver rolig”

Vi bruger visualisering hele tiden i vores hverdag og hvorfor ikke bruge den før næste eksamen, så du aktivt bruger visualisering til at berolige dig selv.

Visualisering kan hurtigt berolige dig, fordi du kan skabe et positivt målblilled for dig selv. Sådan gør du:

  • Se for dig, at du går ind til din eksamen med overskud og møder censor og underviser med et stærkt kropsligt udtryk
  • Se for dig, at du svarer engageret på spørgsmål undervejs
  • Du kan du lige så godt vælge at se, at det går godt, som det går dårligt.
  • Visualisering er effektivt og kan have stor betydning for, hvordan det går dig på selv eksamensdagen.

Få en hel samling af øvelser, der giver dig ro og overblik inden eksamen i min bog Mentaltræning for musikere – Alle kan læse med, det er den samme krop og den samme hjerne der tricker os alle, når vi er udfordrede.

Giv ikke op – der er masser af teknikker du kan lære, for at få styr på nervøsiteten. Jeg kan derfor kun opfordre dig til, at være nysgerrig på, hvordan du kan styrke dig selv mentalt før din næste eksamen. Find løsninger i Mentaltræning for musikere

– Held og lykke:)

PS: Husk, at din vejrtrækning er din direkte vej til at få ro i kroppen, hvis du bliver overvældet af hjertebanken.

Nyhedsbrev

Få ro til at vise hvad du kan!  Gør som flere hundrede andre, skriv dig op til mit nyhedsbrev. Nul spam. Kun tips, tricks og tilbud på kurser, der gør dig til den bedste version af dig selv. Du får med det samme 3 gode tips, du kan bruge til din næste performance!