Som publikum oplever vi, at magiske øjeblikke opstår under koncerter, hvor vi bliver trukket ind i et personligt, kunstnerisk og kompromisløst univers. Det opleves som autentisk og nærværende, at kunstneren giver af sig selv, og publikum kan lade sig rive med ind i en oplevelse, der lever videre, længe efter de har forladt koncertsalen.

Det er disse stunder kunstnere lever for. Og vi kan ikke lade være, fordi passionen driver os. For nogle kommer det dog mere naturligt end andre.

Det siges, at hver femte person blandt os er særligt sensitiv, og at karaktertrækket kan skabe nogle helt unikke vilkår for kunstnere. I sin bog om særligt sensitive skriver psykolog Trond Edvard Haukedal således, at nogle af de mest almindelige træk ved særligt sensitive er, at de:

• Er særligt fintfølende og har let ved at opfatte små nuancer i omgivelserne

• Er mere empatiske og omsorgsfulde, end folk er flest, og bedre til at aflæse og forstå, hvordan andre mennesker følelsesmæssigt har det, og hvad de har behov for

• Er værdiorienterede og tænker, filosoferer og analyserer på et dybere og grundigere plan end andre

• Er meget kreative grundet denne dybde, og dermed også har en særlig evne til at udtrykke sig kunstnerisk, poetisk og kulturelt på et højt niveau

Særlig sensitivitet er i den forstand en slags “kunstnergen”, da særligt sensitive henter deres kunstneriske udtryk dybt inde i krop og sjæl, og som oftest udtrykker sig med kreativitet, sensitivitet, frimodighed og indlevelse.

Der er dog en risiko for, at det koster meget at reagere kraftigt på ydre stimuli. For mange særligt sensitive er det også karakteristisk, at de:

• Har brug for alenetid, hvor mængden af indtryk og stimuli er begrænset, så det kan veje op for den støj, de ellers møder i hverdagen
• Kan blive overvældet af indtryk, stimuli og støj
• Er meget sårbare overfor krav og kritik, stress og belastninger

Ofte starter det tidligt i skolen. Her giver det at være særligt følsom normalt ikke så mange point, men betyder snarere, at man bliver set på som den, der er lidt anderledes. I den kunstneriske udfoldelse kan de særligt sensitive i stedet finde et rum til fordybelse, hvor de kan være i kontakt med deres inderste følelser. 

Senere i livet oplever mange særligt sensitive kunstnere igen udfordringer, når de skal finde jobs og give koncerter. Miljøet omkring kunsten er ekstrovert og konkurrenceorienteret, og tempoet og kravene til effektivitet er høje. For særligt sensitive kunstnere, der trives med fordybelse, tillid og ro, kan det være meget svært at håndtere.

Så hvad skal der til for den kunstner, der er ekstra god til at leve sig ind i det kunstneriske udtryk, og som arbejder grænseløst detaljeret og perfektionistisk? Den kunstner, der konstant forfiner sit udtryk i øvelokalet og til prøverne, men som ikke er særligt ekstrovert i sit udtryk, men derimod introvert og blufærdig?

Mit bud er, at du som særligt sensitiv kunstner skal være ekstra opmærksom på at klæde dig selv på mentalt, hvis du skal kunne passe godt på sig selv. Også til auditions og konkurrencer har du ekstra grund til at arbejde struktureret med mentaltræning, sideløbende med at du indstuderer musikken.

Så vil det ikke være op til tilfældighederne, om du kan klare presset.

Det kræver stort mod at udlevere sine inderste følelser foran en fuld sal eller foran en jury. Men hvis du er solidt rodfæstet mentalt, vil du uden tvivl kunne huske legen, det kunstneriske udtryk og samspillet med de andre kunstnere – og formå at skabe de autentiske og magiske øjeblikke, som dit publikum vil huske dig for længe efter.