Advokatkursus:
Bliv endnu mere overbevisende i retten!
Individuel performancetræning for advokater
Bliv endnu mere overbevisende i retten!
Advokatkursus – For advokater og advokatfuldmægtige.
- Ønsker du større ro og autoritet ved fremstillinger i retten?
- Større indsigt i, hvordan du kan bruge stemme klart og tydeligt?
- Teknikker til, hvordan du kan skabe mental og fysisk ro op til en fremstilling?
Kurset er praksiorienteret med fokus på netop dit arbejde som advokat eller advokatfuldmægtig.
Med udgangspunkt i dit behov arbejder du i kurset med velafprøvede og effektive redskaber, der hjælper dig med at styrke og variere din performance, i overensstemmelse med personlighed og ambitioner.
Du lærer i kurset, hvordan du kan etablere kropslig autoritet og mental ro, før du påbegynder din sagsfremstilling. Du lærer, hvordan du ved enkle øvelser kan styrke din stemme og stemmeføring, så du kan repræsentere din klient bedst muligt. Vi arbejder med flow i din fremstilling og med timing og pauser. Undervejs i kursusforløbet integrerer du skridt for skridt kursets stemme- og kropsteknikker i din hverdag, så du bygger bro mellem forberedelse og procedure.
Indhold
I kurset arbejder du med:
- Kropslig autoritet og overblik
- Klar og tydelig stemmeføring
- Oplæsning af din forelæggelse, med fokus på timing og flow
- Vejrtrækningsøvelser, der modvirker nervøsitet
- Visualisering, der giver ro og fokus
- Træning i at fravige dit manuskript, når du procederer
Målgruppe
Kursusforløbet henvender sig til advokater og advokatfuldmægtige, der procederer ved domstolene – og advokatfuldmægtige, som skal bestå Retssagsprøven. Kurset er også egnet for advokater eller advokatfuldmægtige, der forbereder sig til deres prøvesag til opnåelse af møderet for landsret.Kurset egner sig også til mindre grupper af advokatfuldmægtige, som skal bestå Retssagsprøven i fiktiv sag.
Udbytte
Ved at deltage i kurset vil du opleve en markant forbedring i din evne til at kommunikere klart og effektivt i retten. Du vil opnå større selvtillid i din fremstilling og lære at håndtere nervøsitet, så du kan fokusere på det væsentlige. Gennem praktiske øvelser vil du udvikle en stærkere tilstedeværelse, som vil gøre dig mere overbevisende overfor dommere og juryer.
Feedback
Efter hver session vil du modtage personlig feedback, der hjælper dig med at identificere styrker og områder, hvor du kan forbedre dig. Dette vil sikre, at du kontinuerligt udvikler dine færdigheder og bliver mere sikker i din rolle som advokat.
Undervisningsform
Undervisningen foregår 1:1, med fokus på netop din performance. Gennem praktiske øvelser og situationer fra virkeligheden, bygger vi i fællesskab et forløb op med fokus på gennemslagskraft og ro til at præstere, når det gælder. Alt sammen i et trygt træningsrum, med ro til at afprøve kursets teknikker.
Du arbejder undervejs med dine egne aktuelle procedurer eller fiktive cases som træningsmateriale. Du får adgang til øvelsesmateriale, du vil kunne bruge fremadrettet.
Hvordan foregår det?
Kurset foregår på din arbejdsplads, hvor vi starter med en afklarende samtale, der giver mulighed for at stille skarpt på, hvad du ønsker at styrke med hensyn til kropssprog og stemme, når du fremstiller i retten.
Derefter foregår den individuelle træning i stemme og kropssprog efter aftale. Det kan være tætliggende sessions med 3-4 dage imellem eller 1 uges mellemrum. Kurset afsluttes senest efter ca. 3 måneder, for at der kan opnås et vist flow i træningen.
Varighed – Advokatkursus: 7,5 timer
Pris: 16.500 kr. ekskl. moms
Advokat kurset er forhåndsgodkendt som efteruddannelse af Advokatsamfundet, og kan derfor uden videre medregnes som obligatorisk efteruddannelse.
Der udstedes kursusbevis på 7,5 time efter kurset er afsluttet.
NB: Der vil være mulighed for at udvide forløbet ved, at underviser møder op i retten sammen med dig, for at få et indtryk af, hvordan I sammen kan arbejde på at styrke din performance.
Godkendt af Advokatsamfundet
Kurset er forhåndsgodkendt som efteruddannelse af Advokatsamfundet, og kan medregnes som obligatorisk efteruddannelse.
UNDERVISER
Ulla Munch er specialist i stemmetræning og performance, og hjælper erhvervsfolk, advokater, præster og professionelle musikere med at styrke deres performance. Hun er uddannet cand.phil. i musik fra Københavns Universitet og sanger og musikpædagog fra Det Fynske Musikkonservatorium. Ulla Munch samarbejder med JUC om kurser for advokater. Med fokus på kropslig udstråling, klar og sikker stemmeføring samt mental råstyrke, hjælper Ulla kursister med at opbygge selvtillid og robusthed.
Få mere at vide om kurset
Book en gratis samtale, så vi kan drøfte, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig videre.
Eller brug nedenstående formular for at få flere oplysninger om kurset ‘Bliv endnu mere overbevisende i retten’.
SAMARBEJDER
Syddansk Musikkonserva-torium