Audition

Hurra – en mulighed for at få vist omverdenen hvad jeg kan!

Måske tænker du ikke helt sådan – eller måske gør du? Fakta er, at en audition er en fantastisk mulighed for at få vist omverdenen, hvad du kan lige nu.

Jeg kan tydeligt huske nogen af mine første auditions til professionelle jobs. Jeg kom som et ubeskrevet blad og havde alt at vinde. Hvis jeg ikke fik jobbet, så måtte jeg på den igen næste gang. Men det var tit en ganske anden oplevelse. Da var drømmen om jobbet måske endnu større og presset på mig ekstra stort, for at nå helt til tops. Det betød, at jeg var meget mere nervøs og ikke altid fik vist hvad jeg kunne. Jeg fandt ud af, at jeg måtte angribe min audition lidt mere strategisk. Hvad havde jeg lært musikalsk og teknisk, som jeg ville kunne vise juryen denne gang?

Har du prøvet at sætte dig ned og gøre status i forhold til, hvordan du har udviklet dig i det sidste år? Hvad vil du for eksempel glæde dig til at vise juryen? Er du blevet endnu mere suveræn rent teknisk – eller har du arbejdet med dit udtryk eller noget helt tredje, som du ved er præcis din udfordring?

Det er et intenst stykke arbejde at gå til en audition, både psykisk og fysisk. Et stort repertoire skal indstuderes, du skal have fat i de rigtige folk til at hjælpe dig på din vej og du har brug for at disponere din forberedelse klogt, så du topper på dagen og demed får overbevist juryen om, at du er den bedste til jobbet.

Mine bedste råd er:

  • Forestil dig ind imellem i dit øvelokale, at spiller eller synger for en jury.
  • Beslut dig for, at se juryen som nysgerrige venner.
  • Sæt dig ned et roligt sted of få kontakt til din vejrtrækning og se for dig at du er til audition med smil og overskud
  • Gå masser af dejlige ture, hvor du får frisk luft til krop og hjerne
  • Få al den hjælp du har brug for på din vej, i så god til som muligt.
  • Smil til dig selv og anerkend det arbejde du gør.

Rigtig god audition – nyd din mulighed for at vise dig selv som topprofessionel musiker.

Vil du gå i dybden med mentaltræning for professionelle musikere, så tjek mit effektive onlinekursus, der bygger bro Fra Øvelokale til scene

Nyhedsbrev

Få ro til at vise hvad du kan!  Gør som flere hundrede andre, skriv dig op til mit nyhedsbrev. Nul spam. Kun tips, tricks og tilbud på kurser, der gør dig til den bedste version af dig selv. Du får med det samme 3 gode tips, du kan bruge til din næste performance!