Velkommen

Velkommen til Ulla Munch – Performance

Tak fordi du har skrevet dig op til mit nyhedsbrev. Jeg glæder mig til at give dig tips og trick til, hvordan du kan styrke din performance.  De 3 første tips handler om at få ro i kroppen, da en eventuel nervøsitet som regel mærkes tydeligt i kroppen og kan være virkelig forstyrrende og overraskende. Men glæd dig, her får du et udpluk af mine bedste øvelser, testet til masser af performances, hvor jeg har haft brug for at få styr på kroppen.

      1. Accepter at nervøsiteten vil vise sig på et eller andet tidspunkt, hver eneste gang der er noget på spil for dig. Så snart du mærker uroen i kroppen, så træk vejret roligt ind og lav en lidt længere udånding. Send en kærlig tanke til din afspændte kæbe, smil lidt til dig selv, og hils på nervøsiteten ”nå der er du, det er ok, for jeg trækker mit vejr, er velforberedt og glæder til at vise, hvad jeg kan” Gentag denne sætning igen og igen, og træk vejret minimum 10 gange dybt ned i kroppen, så du mærker sætningen i krop og sind.
      2. Boost din krop ved hjælp af en powerpose:
        – Rejs dig op og sæt hænderne i siden.
        – Kik ligeud, og se for dig, at du står foran dem du skal performe for.
        – Smil.
        – Træk vejret roligt – og ånd langsomt ud 10 gange, mens du holder stillingen.
        – Tænk hele tiden på, at du er velforberedt og klar til din performance.
      3. Visualiseringsøvelse:
        Sæt dig ned i en behagelig stilling i behagelige omgivelser og lav en visualisering af hele det forløb du skal igennem. Brug lidt tid på hvert billede, så virker øvelsen bedst.
        – Du gør dig klar til at tage af sted hjemmefra og glæder dig til din performance
        – Se for dig, at du nærmer dig det sted det foregår – gå ind ad døren
        – Du møder dine konkurrenter – mærker stemningen – men føler indre ro, fordi du breder kroppen ud både fysisk og mentalt.
        – Du er bevidst om, at din krop er parat til at yde en ekstra indsats.
        – Se for dig, at du får mulighed for forberedelsestid, så du er helt klar og fokuseret på dagens udfordring.
        – Smil til dig selv, træk vejret roligt og spænd af i skuldre og kæbe.
        – Se derefter for dig, at du med overskud får vist hvad du kan.

God fornøjelse

PS: Endnu engang tak fordi du har skrevet dig op til nyhedsbrevet – jeg glæder mig rigtig meget, til at dele ud af hemmelighederne bag en super performance.