
Klar til optagelsesprøve?
Så er det snart januar måned og igen i år er der hundredevis af unge musikere, der skal til optagelsesprøve på landets musikkonservatorier. Drømmen er at tage første skridt ind i et professionelt musikerliv.
Er du en af dem, der er bange for at sceneskræk og nervøsitet kan betyde, at du ikke får vist hvad du kan? Så har du her 7 tips til, hvordan du kan arbejde med at styrke dig selv mentalt og kropsligt inden din prøve:
- Anerkend det store arbejde du har gjort for at forberede dig til optagelsesprøven. Du kan for eksempel finde et roligt sted og sætte og ned og tænke igennem, hvad du helt konkret har gjort af forberedelser til optagelsesprøven. Skriv gerne ned hvem du har taget timer hos; hvem du har spillet sammen med og hvor meget tid du har brugt på hørelære og så videre. Jo mere konkret du kan være jo bedre, da du så sort på hvidt kan se, at du har været igang med en arbejdsproces i lang tid.
- Forestil dig juryen som en venlig og nysgerrig gruppe, der virkelig gerne vil høre, hvad du har på hjerte. For eksempel kan du her i de sidste dage arbejde med at se juryen for dig – smil til dem og spil dine stykker helt igennem, uden at stoppe op og være fordømmende på nogen måde. På den måde danner du en bro mellem øvelokalet og selve optagelsesprøven.
- Acceptér at nervøsiteten er tilstede og at du kan mærke den i kroppen. Din vejrtrækning kan berolige dig, ved at du arbejder med rolige indåndinger og puster langsomt ud, hver gang du mærker nervøsiteten. Tænk på nervøsiteten som en god energi, der gør dig parat til at vise hvad du kan og se for dig, at du går ind til optagelsesprøven med stort overskud.
- Gå – eller løb nogle ture for at få brændt nogle stresshormoner af og få frisk luft til hjernen. Det er vigtigere end at overøve her de sidste dage, hvor det er vigtigt, at du stolre på, at du er klar.
- Se for dig, at du går ind i rummet med stor kropslig autoritet, løftet hoved og smil på læben, så du har overskud til at hilse på juryen og spille for dem. Se hver dag for dig, at du går ind i rummet på denne måde, så du danner en effektiv bro mellem din forberedelse og din kommende præstation.
- Kombinationen af, at du på forhånd visualiserer dig ind i rummet og samtidig arbejder med en beroligende vejrtrækning og kropslig autoritet, betyder har taget hånd om dig selv mentalt.
- Sidst, men ikke mindst, glæd dig til at vise hvad du har forberedt igennem de sidste mange måneder.
Jeg vil ønske dig en rigtig god optagelsesprøve og hepper på dig 🙂
PS: Er bange for at nervøsiteten? Så kik på mit minikursus Audition med ro og overblik. Du beroliger nervesystemet og modvirker nervøsitet , når du arbejder med de vigtigste basisteknikker indenfor mentaltræning. Kurset er specielt udviklet til musikere, der vil levere en top præstation…
Nyhedsbrev
Få ro til at vise hvad du kan! Gør som flere hundrede andre, skriv dig op til mit nyhedsbrev. Nul spam. Kun tips, tricks og tilbud på kurser, der gør dig til den bedste version af dig selv. Du får med det samme 3 gode tips, du kan bruge til din næste performance!