joostrap business

facebook linkedin     

An Evening Hymn

I 2020/2021 tilbyder Kirsebergskvartetten og mezzosopranen Ulla Munch en herlig koncert med perler fra den engelske barokmusik, heriblandt melodiøse triosonater og ikke mindst Purcells meditative "An Evening Hymn". Derudover byder programmet på vokalværker og triosonater af bl. a. Purcell, Arne, Boyce, Pepusch og Händel.

I løbet af 1700-tallet udviklede London sig til en metropol, der tiltrak musikere og komponister fra hele Europa, den kendteste af disse er utvivlsomt Georg Friedrich Händel. Musiklivet blomstrede ikke bare ved hoffet, men helt nye sociale lag fik adgang til musik, ikke mindst gennem den italienske operas indtog i London. England frembragte også selv komponister af højt format, som f. eks. Thomas Augustine Arne. Han er i dag mest kendt for sangen “Rule, Britannia”, som kan høres ved den årlige “Last Night of the Proms”.

Storbritannien har flere gange i historien oplevet store politiske og sociale omvæltninger. Den aktuelle beslutning om at forlade den Europæiske Union har medført en lidenskabelig debat om landets politiske og økonomiske fremtid. Også 1600- og 1700-tallets England var præget af store forandringer. Efter halshugningen af Charles I. udråbte Oliver Cromwell republikken og opbyggede et rige styret med puritansk strenghed. Mange teatre blev lukket og folk måtte i stedet glæde sig over musik af mere intim karakter. Efter Cromwell’s død blev kongedømmet genindført i 1660. Charles II., der under sit eksil var bosat i Frankrig, havde en stor interesse for både fransk og italiensk musik, hvilket snart kom til udtryk hos de engelske komponister, herunder Henry Purcell.

Tusinde tak for en herlig koncert i dag! Hvor var det bare helstøbt og en meget fin musikalsk oplevelse!  Robert Wilbrandt, Bornholms Musikforening

Julekoncert 2020

For at imødekomme behovet af dejlig julemusik på trods af begrænsningerne i forb med Covid 19, kan vi tilbyde en julekoncert med nogle af de bedste arier fra H¨ndels Messios og Bach's Juleoratorie. Derudover vil I kunne nyde Corellis julekoncert og ikke mindst kendte danske julesalmer.

Pris pr koncert: 15.000 alt inklusiv.

Kontakt: Jens Solgaard 

Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  

ullamunch.dk bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Ved brug af sitet accepterer du cookies.