joostrap business

facebook linkedin     

Jeg har en vision om, at musikere, skuespillere og erhvervsfolk, der skal præstere foran andre, skal vide så meget som muligt om, hvordan man kan trække på egne ressourcer, for at undgå ødelæggende nervøsitet. Jeg blogger derfor om emner der er relateret til præstationsangst, nervøsitet og eksamensangst.

Gå foråret i møde

Gå foråret i møde

Ved du, hvor mange fordele der er ved at gå en tur flere gange om ugen?

Når jeg underviser på kurser og workshops, så spørger jeg tit deltagerne, om de dyrker nogen form for motion. Ikke fordi jeg vil prædike sund livsførelse, men fordi musikere er afhængige af en stærk krop i deres dagligdag. Men svaret er tit tøvende, da mange musikere ikke synes de har tid til at dyrke sport og nogle er bange for skader. Alt i alt har jeg erfaret, at det af mange årsager kan være svært at få rørt sig de obligatoriske 30 minutter om dagen, som sundhedsstyrelsen anbefaler.

Den enkleste form for motion

Gåture er den mest simple form for motion. Det er nemt at gå i gang, da det bare handler om at tage et par gode sko på og så begynde at gå. Da jeg selv synes nogle dage er alt for stillesiddende, har jeg testet en Skridttæller i de sidste par uger og kan fortælle, at det gør en stor forskel, at jeg kan se, hvor mange skridt jeg når op på om dagen. Det er motiverende, og jeg er begyndt at tænke meget mere  over, hvordan jeg kan få  flere skridt ind i hverdagen.

Det optimale er 10.000 skridt, og det kræver en god tur på 3 til 5 km om dagen, ud over de skridt vi plejer at tage. Men det hele tæller, så man kan sagtens starte med 1000 eller 2000 ekstra skridt, hvis man ikke er vant til at gå daglige ture.

Bevægelse i dagligdagen

Professor Bente Klarlund Pedersen fortæller i Skridttællerbogen, at man rundt om i verden taler om det begreb der hedder ‘NEAT’ - non-exercise activity thermogenesis, eller småbevægelser der ikke skyldes sport, som betegnelse for den energi, man forbruger, når man bevæger sig i dagligdagen. Det vil sige når vi bevæger os fra sted til sted ved egen kraft på gåben eller på cykel.

Bente Klarlund fortæller, at “man bruger mere energi, når man står, end når man sidder - og mere, når man sidder end når man ligger. NEAT har at gøre med småbevægelser i dagligdagen: Gå til bussen, stå af et stoppested tidligere end man plejer for at gå nogle flere skridt, tag trappen i stedet for elevatoren og gå en rask tur for at få energi i kroppen. I Skridttællerbogen kan du læse om alle de mange fordele, der er ved at begynde at gå. Bogen er inspirerende og nem at læse.

Gåture har en effekt på hele kroppen

I efteråret 2015 blev der også talt varmt for de gode gåture i tidsskriftet, Aktiv træning, da gåture har en effekt på hele kroppen. Hjernen danner nye hjerneceller og forbindelser, og vi booster hukommelsen og kreativiteten. Hjerte og kredsløb bliver stimuleret, hvilket modvirker forhøjet blodtryk og kolesteroltal.

Den friske luft stimulerer også psyken. Læs artiklen “Gåture er ikke kun for tøsedrenge og gamle mænd”, om alle de positive sidegevinster der findes ved at gå en tur ud over, at du kommer ud og dufter til det nye, dejlige forår.

Så siger det dig ikke noget at dyrke motion, så overvej at gå nogle flere ture i løbet af ugen, leg fangeleg med dine små børn, og integrer i det hele taget gang i din hverdag. Din krop og hjerne vil elske det!

Motion reducerer nervøsitetssymptomer
Særligt sensitive - i en konkurrencepræget hverdag
 

Kommentarer

No comments yet
Already Registered? Login Here
Guest
tirsdag, 22. oktober 2019
If you'd like to register, please fill in the username, password and name fields.

ullamunch.dk bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Ved brug af sitet accepterer du cookies.